De tre bølger psykoterapier

Udviklingen

Man taler om 3 bølger af adfærdsterapier, som bygger på de to første bølger, adfærdsterapi og kognitiv terapi.

• Første bølge: Den første bølge var adfærdsterapi, som opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, med fokus på at ændre observerbar adfærd gennem læringsprincipper som klassisk og operant betingning..
• Anden bølge: Den anden bølge var kognitiv terapi, der udviklede sig i 1960’erne med fokus på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre for at forbedre følelser og adfærd.
  Aaron T. Beck udviklede kognitiv terapi i 1960’erne.
  Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som kombinerer adfærds- og kognitive tilgange, er et resultat af den anden bølge.
• Tredje bølge: ACT er en del af den “tredje bølge” af terapier, der opstod i slutningen af det 20. århundrede og bygger videre på de to første bølger, men med et nyt fokus på accept, mindfulness og værdier.
  Disse terapier fokuserer på at ændre ens forhold til tanker og følelser i stedet for at forsøge at ændre indholdet af tankerne.
  ACT, mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) og dialektisk adfærdsterapi (DBT) betragtes alle som “tredje bølge” terapier.

Den 3. bølge

• • ACT fokuserer primært på at øge psykologisk fleksibilitet gennem accept, defusion, nærvær, selv-som-kontekst, værdier og engageret handling.
    Målet er ikke at reducere symptomer direkte, men at hjælpe mennesker med at leve et mere meningsfuldt liv i overensstemmelse med deres værdier.
  • MBCT kombinerer kognitiv terapi med mindfulness praksis.
    Det er designet til at hjælpe personer med at undgå tilbagefald af depression ved at skabe en øget bevidsthed om deres tanker og følelser i nuet.
  • DBT er primært udviklet til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og fokuserer på at lære færdigheder inden for mindfulness, følelsesregulering, interpersonel effektivitet og stresstolerance.
    DBT har en stærkere fokus på følelsesregulering end ACT.

Hovedforskellen

Hovedforskellen mellem ACT og de tidligere terapibølger ligger i tilgangen til tanker og følelser.
I stedet for at betragte tanker og følelser som noget, der skal ændres eller bekæmpes, lærer man i ACT at acceptere dem som en del af den menneskelige oplevelse.
Psykologisk fleksibilitet er et centralt begreb i ACT, som handler om at være åben over for egne oplevelser, være til stede i nuet, handle i overensstemmelse med sine værdier, og evnen til at ændre eller fortsætte en adfærd afhængig af situationen.

ACT fokuserer på seks centrale processer for at fremme psykologisk fleksibilitet:

• Accept: At åbne for og tillade ubehagelige tanker og følelser uden kamp eller modstand.
• Defusion: At se tanker som mentale begivenheder i stedet for sandheder.
  Dette indebærer at observere tanker uden at blive fanget af dem.
• Nærvær: At være til stede i nuet med fuld opmærksomhed, uden at dvæle ved fortiden eller bekymre sig om fremtiden.
• Selv-som-kontekst: At opleve sig selv som den kontekst, hvori tanker, følelser og oplevelser foregår, og ikke som summen af dem.
• Værdier: At identificere, hvad der er vigtigt i livet, og leve i overensstemmelse med sine værdier.
• Engageret handling: At tage konkrete skridt i retning af ens værdier, selv når det føles svært eller ubehageligt.
  Dette er et centralt aspekt i ACT, da det handler om at gøre det, der betyder noget, på trods af de svære følelser der kan opstå.
  Det kan inkludere at sætte konkrete mål, der relaterer sig til ens værdier.

I modsætning til CBT, der ofte fokuserer på at udfordre og ændre negative tanker, lærer man i ACT at acceptere disse tanker og i stedet fokusere på at handle i overensstemmelse med sine værdier.
ACT er ikke blot en indsigt-orienteret terapi, men en handlingsorienteret terapi.

ACT betragtes som en evidensbaseret tilgang, der anvendes til en bred vifte af psykiske problemer, herunder angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser og afhængighed.
ACT er alsidig og kan hjælpe “næsten alle med næsten alt“.
Derudover er ACT er en terapiform, der ikke kræver særlige omgivelser eller redskaber, og kan praktiseres overalt.