Sammenhængen mellem angst og undgåelse er central i forståelsen og behandlingen af angstlidelser.
Undgåelse er ofte en naturlig reaktion på ubehagelige følelser som angst, men det bliver et problem, når det forstærker angsten og begrænser livsudfoldelsen.
Undgåelse er et grundlæggende element i alle angstproblemer.
Her er nogle centrale aspekter af forholdet mellem angst og undgåelse:
- Undgåelse som en respons på angst: Når man oplever angst, er en typisk reaktion at forsøge at undgå det, der udløser angsten. Dette kan være mennesker, situationer, objekter, tanker eller følelser.
For eksempel kan en person med social angst undgå sociale sammenkomster, eller en person med panikangst undgå steder, hvor de tidligere har oplevet panikanfald, eller en skilsmisseramt der undgår sin eks, selv om det går ud over børnene. - Kortvarig lindring: Undgåelse giver ofte en umiddelbar følelse af lettelse, da den ubehagelige angstoplevelse mindskes eller forsvinder.
Denne kortvarige lindring forstærker imidlertid undgåelsesadfærden, da personen lærer, at undgåelse er en effektiv måde at håndtere angst på. - Forstærkning af angst: Selvom undgåelse giver kortvarig lindring, bidrager det på længere sigt til at opretholde og forstærke angsten.
Ved at undgå det, der udløser angst, får personen ikke mulighed for at lære, at situationen måske ikke er så farlig, som de tror, eller at de er i stand til at håndtere angsten. Derfor forbliver angsten stærk og bliver ofte værre med tiden. - Begrænsning af livsudfoldelse: Undgåelse kan have alvorlige konsekvenser for en persons livskvalitet.
Det kan føre til, at personen begrænser sine aktiviteter, sociale relationer og jobmuligheder, fordi de er bange for at opleve angst.
Undgåelse kan også føre til isolation, ensomhed og depression.
Ofte ser jeg i min klinik, at klienten ikke selv er i stand til at se, at fx undgåelse af et familiemedlem kan have indflydelse på jobsituationen, eller at man ikke tager imod en forfremmelse og at det får indflydelse på parforholdet. - “Beskidt angst” er angst for angsten selv. I stedet for blot at føle angst, bliver personen fanget i en kamp mod angsten. Denne “angst for angsten” forværrer den oprindelige angst og fører til endnu mere undgåelse.
For eksempel kan man udvikle en frygt for at opleve angst i fremtiden (forventningsangst), hvilket udløser mere angst i nuet. - Negative spiraler: Undgåelse fører til en negativ spiral, hvor man bliver mere og mere bange for sin angst og mere og mere tilbøjelig til at undgå. Denne spiral kan være svær at bryde, fordi undgåelse virker så effektivt på kort sigt, selvom det er destruktivt på lang sigt.
- Eksempler på undgåelsesadfærd: Konkrete eksempler på undgåelsesadfærd, fx undgåelse af sociale situationer, kunne være for at undgå at tale om svære følelser, eller at søge tryghed gennem andre, i stedet for at håndtere sine egne følelser.
Det handler om adfærd der i virkeligheden forstærker den underliggende angst, selvom intentionen er at undgå den. - Accept som modvægt til undgåelse: Accept er et vigtigt element i at håndtere angst. Læs om ACT her. I stedet for at undgå ubehagelige følelser, opfordrer accept til at anerkende og acceptere dem som en del af livet. Accept kan hjælpe med at mindske den frygt, der driver undgåelsen, og gøre det muligt at engagere sig i aktiviteter og situationer, der er vigtige, selvom det medfører angst.
- Eksponering som en vej ud af undgåelse: Eksponeringsterapi er også en effektiv metode til at bryde undgåelsesmønstre. Ved gradvist at udsætte sig for det, der udløser angst, kan man lære at håndtere angsten og mindske behovet for at undgå.
Sammenfatning
Undgåelse er en almindelig og forståelig, men skadelig reaktion på angst.
Det giver kortvarig lindring, men forstærker angsten på lang sigt og begrænser livsudfoldelsen.
Behandling af angst via en coach fokuserer derfor ofte på at bryde undgåelsesmønstre gennem accept, mindfulness, eksponering, ACT, Havening og andre metoder, der hjælper personen til at leve et mere meningsfuldt liv, selv med angst.