Hvad er forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen?

Forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen er centralt for at forstå, hvordan angst opstår og manifesterer sig.
Hjernen registrerer, vurderer og reagerer på trusler.
Disse processer er tæt forbundet med følelser af angst.

Det er væsentligt at forstå, at både frygt og angst er relateret til hjernens mekanismer, der detekterer og reagerer på trusler.

Her er en uddybning af forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen:

• Trusselsdetektion:
  • Amygdala’s rolle: Amygdala er en central struktur i hjernen, der spiller en afgørende rolle i detektion af trusler og fremkaldelse af frygtrespons. Den modtager sensorisk information og vurderer hurtigt, om der er en potentiel fare. Den kan reagere på trusler både bevidst og ubevidst.
  • Hurtig og automatisk respons: Amygdalas reaktion er hurtig og ofte ubevidst, hvilket gør det muligt for os at reagere hurtigt på fare. Denne hurtige respons er essentiel for overlevelse.
  • Forstærkning af trusselsopfattelse: Når amygdala aktiveres gentagne gange i forbindelse med en bestemt situation, kan det føre til, at trusselsopfattelsen forstærkes, hvilket kan føre til udvikling af angstlidelser.
• Forskellen på frygt og angst:
  • Frygt som en respons på konkrete trusler: Frygt er en følelse, der opstår som en direkte respons på en konkret og identificerbar trussel, der er til stede.
  • Angst som en respons på diffuse trusler: Angst opstår i forbindelse med trusler, der er usikre eller udefinerede, og kan være rettet mod en potentiel fremtidig fare. Det er en følelse af bekymring, ængstelse eller rædsel over noget, der kan ske.
  • Bed nucleus of the stria terminalis (BNST): BNST spiller en rolle i behandlingen af usikker trussel, der er mere karakteristisk for angst end for frygt. BNST er forbundet med præfrontal cortex og hippocampus, og aktiveres af kognitive repræsentationer af potentielle farer, herunder bekymringer om fremtidige hændelser.
• Hjernens kredsløb:
  • Amygdala-hypothalamus-periaqueductal gray (PAG) pathway: Denne pathway er vigtig for at aktivere forsvarsreaktioner som “fight-or-flight“. Amygdala sender signaler til hypothalamus, som aktiverer det sympatiske nervesystem og forbereder kroppen på at reagere på en trussel. PAG spiller en rolle i adfærdsmæssige reaktioner på trusler, hvilket er væsentligt for forsvarsreaktioner.
  • Præfrontal cortex: Præfrontal cortex er involveret i kognitiv kontrol, vurdering af trusler og regulering af følelser. Den kan påvirke aktiviteten i amygdala og dæmpe frygtresponsen, men hos personer med angst kan denne regulering være mangelfuld.
• Angst som en konsekvens af trusselsbearbejdning:
  • Mangel på kontrol: Angst opstår, når der opleves et manglende kontrol i situationer med usikkerhed og risiko. Det er en konsekvens af vores evne til at forestille os fremtiden og bekymre os om potentielle katastrofale scenarier.
  • Selvfokus: Angst er ofte forbundet med en stærk selvrefleksion og bekymring for egen sikkerhed. Dette selvfokus kan forværre angstoplevelsen.
  • Bekymring som kognitiv undgåelse: Bekymring kan ses som en måde at undgå dybere bearbejdning af frygtinducerende forestillinger ved at tænke abstrakt om fremtidige hændelser.
• Betydning for angstlidelser:
  • Overaktiv trusselsrespons: Personer med angstlidelser kan have en overaktiv trusselsrespons i hjernen, hvor amygdala reagerer kraftigere på potentielle trusler, også dem, der ikke er reelle. Denne overaktivering kan føre til, at selv normale situationer opfattes som farlige.
  • Problemer med regulering: Personer med angst kan også have vanskeligheder med at regulere deres følelsesmæssige reaktioner på trusler, hvilket gør det svært at dæmpe angsten, når den først er startet.
  • Forventningsangst: Forventningsangst, som er frygt for at opleve angst i fremtiden, øger trusselsopfattelsen, hvilket kan medføre mere angst.

Sammenfatning

Angst er tæt forbundet med hjernens trusselsbearbejdning, hvor amygdala spiller en central rolle i at detektere potentielle farer, mens andre strukturer som BNST og præfrontal cortex bidrager til at vurdere og regulere frygtresponsen.
En overaktiv trusselsrespons og manglende evne til at regulere angst kan bidrage til udviklingen af angstlidelser.
Det er derfor, at behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness, der sigter mod at ændre tankemønstre og øge den følelsesmæssige regulering, er så vigtige i håndtering af angst.
Det nytter noget at gøre noget ved problemerne.