Store forskelle
Freud og Kierkegaard havde markant forskellige perspektiver på angst, selvom de begge anså det som en central menneskelig oplevelse.
Freud nærmede sig angst fra et psykoanalytisk synspunkt, mens Kierkegaard anlagde en mere eksistentialistisk vinkel.
Freuds Perspektiv på Angst:
- Angst som et resultat af fortrængning: Freud så angst som et resultat af ubevidste konflikter og fortrængte impulser, ofte med rødder i barndommen. Han mente, at når disse fortrængte impulser truer med at nå bevidstheden, opstår der angst. Denne angst er ifølge Freud “noget følt”, en særlig form for ubehag.
- Skelnen mellem frygt og angst: Freud skelnede mellem frygt (Furcht), der er rettet mod et specifikt objekt eller en situation, og angst (Angst), som er en mere diffus og objektløs følelse. Frygt er en reaktion på en kendt, umiddelbar trussel, mens angst er en forventning om en ukendt, potentiel fare. Freud anså dog også frygt som en form for angst, hvilket han kaldte primær angst. Han omtalte også “fri-flydende frygt”, der i dag oftere kaldes for fri-flydende angst.
- Patologisk syn på angst: Freud betragtede angst som et symptom på psykisk ubalance og en kilde til neuroser. Han mente, at angst var et resultat af fejlslagen fortrængning af traumatiske oplevelser eller uacceptable impulser. Derfor var målet med hans psykoanalyse at gøre det ubevidste bevidst for at fjerne den angstdrivende kraft.
- Betoning af det ubevidste: Freuds teori fokuserede på det ubevidste sind og dets indvirkning på angst. Han mente, at det var i det ubevidste, at angsten havde sin oprindelse, og at det var her, løsningen skulle findes.
Kierkegaards Perspektiv på Angst:
- Angst som eksistentiel betingelse: Kierkegaard så angst som en fundamental del af den menneskelige tilstand, snarere end en patologisk tilstand. Han mente, at angst opstår fra erkendelsen af vores frihed til at vælge og den deraf følgende usikkerhed og tvivl. Han mente, at det er gennem angsten, at man konfronteres med sine muligheder.
- Skelnen mellem frygt og angst: Kierkegaard skelnede mellem frygt, der har et specifikt objekt, og angst, der er rettet mod “intetheden”. Denne intethed henviser til den fortvivlelse, der opstår ved erkendelsen af, at vi ikke er grundfæstede i verden, og at vores eksistens kun defineres af vores handlinger.
- Angstens nødvendighed: Kierkegaard så angst som en nødvendig del af menneskets udvikling og som en drivkraft for personlig vækst. Han mente, at det er gennem angsten, at vi konfronteres med vores muligheder og dermed udvikler os. Han sagde, at “den, der er opdraget af angst, er opdraget af muligheden.”
- Fokus på bevidsthed og valg: Kierkegaard centrerede sin forståelse af angst omkring bevidstheden og menneskets evne til at reflektere over sin egen eksistens. Han fokuserede på, at angsten opstår i konfrontationen med vores frihed til at vælge og dermed skabe os selv.
Sammenligning og Kontrast:
- Årsag til angst: Freud så angst som forårsaget af ubevidste konflikter og fortrængte impulser, mens Kierkegaard så angst som en reaktion på vores eksistentielle frihed og usikkerhed.
- Syn på patologi: Freud betragtede angst som et symptom på psykisk lidelse, mens Kierkegaard betragtede det som en integreret del af den menneskelige eksistens og ikke som en lidelse.
- Fokus på fortid vs. fremtid: Freud fokuserede på fortrængte impulser fra fortiden, som årsag til angst, mens Kierkegaard så angsten som en fremtidsorienteret følelse, der opstår i mødet med vores frihed og valgmuligheder.
- Behandling af angst: Freuds tilgang var at afsløre de ubevidste konflikter gennem psykoanalyse, mens Kierkegaard mente, at angsten skal accepteres og integreres som en del af menneskets tilværelse. Kierkegaard mente, at mennesket konfronterer angsten og bevæger sig fremad.
Det ubevidste og det eksistentielle
Freuds og Kierkegaards perspektiver på angst er forskellige, men begge har haft afgørende indflydelse på den måde, vi forstår angst på i dag.
Freud bidrog med en forståelse af det ubevidste og dets rolle i angst, mens Kierkegaard har fremhævet angstens eksistentielle betydning.
Deres tanker har bidraget til både psykologisk og filosofisk forståelse af angst og følelser.